Godt Nytår og god lyst i haven

Skrevet d.

Her i januar er der god grund til at sætte støttepæle ved træerne. Vinden er nemlig meget hård og hvis nyplantede træer river sig løs fra jorden for ofte, kan de dø. Madrødderne, de fine små nyetablerede røddder, som trækker næring op, dør nemlig såfremt, de ødelægges flere gange. Årsagen til skade på madrødderne er typisk vandmangel eller gentagende oprykninger.

Pælene bankes ned op mod vindretning. Der bankes minimum 2 pæle ned og gerne 3 stk.
Undgå at banke dem ned i roden. Træerne bindes stramt op med sikkerhedsseler og klodser, som kan købes i de fleste byggemarkeder. Barken må aldrig blive ridset og beskadiges barken hele vejen rundt om stammen, så vil træet dø. Du kan se en korrekt opbinding på billedet.
God fornøjelse i det nye år